Startups og SMV’er: Nøglen til innovation og jobskabelse

Startups og små til mellemstore virksomheder (SMV’er) er afgørende drivkræfter for innovation og jobskabelse. Alligevel varierer deres overlevelse og succes betydeligt på tværs af regioner. Denne analyse dækker perioden 2015–2025 og forklarer, hvorfor unge virksomheder i Europa – med særligt fokus på Danmark – ofte har sværere vilkår sammenlignet med dem i Kina og USA. Vi fokuserer på nøglebrancher såsom teknologi, industri, bioteknologi, sundhed og detailhandel og sammenligner syv afgørende faktorer. Undervejs bruger vi statistik, ekspertudtalelser og troværdige data til at underbygge hvert punkt.

Finansieringsudfordringer

Sammenligning af sandsynligheden for, at startups overlever fem år i Europa, USA og Kina.

Adgang til kapital er en livline for startups, og her har Europa historisk haltet efter både USA og Kina. I løbet af det seneste årti er Europas venturekapitalmarked vokset næsten ti gange. Omkring 426 milliarder dollars er blevet investeret i europæiske tech-startups siden 2015. Faktisk blev der alene i 2024 rejst mere kapital i Europa, end der blev i hele perioden 2005–2014​. Danmark har været en del af denne vækst, men danske startups står stadig over for en finansieringskløft. Som en dansk observatør udtrykte det: “Danmark har desperat brug for at tiltrække mere kapital.” Vores startups kæmper i øjeblikket for at finde den nødvendige finansiering. Denne mangel på kapital skaber et paradoks: Der findes få store danske startup-succeser, og derfor overser investorer Danmark – men uden finansiering er det netop svært at skabe de succeshistorier, der kunne ændre billedet.

På trods af Europas fremskridt dominerer USA stadig venturefinansiering. Hvert år tiltrækker amerikanske startups 6–8 gange mere venturekapital end startups i EU​. Selv når man medregner både hele EU og Storbritannien, ligger den amerikanske funding stadig 3–4 gange højere​. Denne enorme forskel betyder, at amerikanske iværksættere generelt har nemmere ved at rejse store investeringer, især når de skal skalere. I Kina oplevede ventureinvesteringer et boom i slutningen af 2010’erne, drevet af statens støtte og en strøm af privat kapital. På sit højdepunkt udgjorde kinesisk VC over 30 % af det globale venturemarked. I begyndelsen af 2020’erne begyndte finansieringen dog at falde igen på grund af økonomisk modvind og regulering – eksempelvis restriktioner for børsnoteringer af teknologivirksomheder. Alligevel har den kinesiske stat fortsat aktivt støttet strategiske sektorer som fremstilling og biotek med tilskud og statslige VC-fonde, hvilket har dæmpet nedgangen.

Offentlige tilskud og statsstøtte – forskellige roller

Offentlige tilskud og støtteordninger spiller også meget forskellige roller i de tre regioner. Europa tilbyder en række tilskudsordninger – eksempelvis EU's Horizon-programmer og nationale innovationsfonde – som kan være både en fordel og en udfordring. Disse tilskud er ikke-udvandende (non-dilutive), hvilket betyder, at iværksætterne ikke skal afgive ejerandele. Til gengæld er de ofte forbundet med omfattende bureaukrati og lange ansøgnings- og godkendelsesprocesser.

USA er i højere grad afhængig af privat venturekapital, men har også programmer som SBIR og STTR, der støtter teknologisk forskning og udvikling – særligt i de tidlige faser. I Danmark findes tilsvarende ordninger såsom Innovationsfonden og Vækstfonden, som tilbyder tilskud og såkaldt soft funding til iværksættere. Disse midler er dog relativt beskedne sammenlignet med de enorme ressourcer, der findes i Silicon Valley.

Kina har en mere aktivistisk tilgang. Lokale regeringer etablerer ofte egne inkubatorfonde og tilbyder subsidier til startups – især i forbindelse med programmer som “Mass Entrepreneurship and Innovation”, der blev lanceret i 2015. Det resulterede i en periode med nem adgang til startkapital for kinesiske startups inden for strategiske sektorer. Dog har det også ført til overinvestering og i nogle tilfælde bobler, hvor mange projekter ikke var bæredygtige.

Kulturen omkring privat investering

Investorkulturen i privat regi er også markant forskellig. Europa har indtil for nylig haft relativt få business angels og mindre udbredte venture-netværk. Et dansk startup-medie har påpeget, at det danske marked for angel-investorer endnu ikke er stort nok til at bære iværksættervæksten​. I modsætning hertil spiller angel-investorer en afgørende rolle i USA og i stigende grad i Kina. De tilbyder ikke blot kapital i de tidlige faser, men også rådgivning, netværk og kommerciel erfaring.

Europa er ved at indhente noget af det tabte, og byer som London og Berlin er ved at etablere sig som VC-hubs. Men ifølge en undersøgelse fra 2023 angav kun 20 % af europæiske iværksættere, at det var blevet lettere at rejse kapital​. Dette understreger, at kapitalmarkedet stadig er stramt. Til sammenligning nyder amerikanske iværksættere godt af et velsmurt og sammenhængende funding-økosystem – fra pre-seed inkubatorer til milliardstore vækstfonde. I Kina, særligt under boomet fra 2015 til 2018, flød der kapital fra både tech-giganter og lokale investorer.

Konklusion på finansieringsudfordringer

Konklusionen er klar: Europæiske startups – herunder danske – mislykkes eller stagnerer ofte på grund af utilstrækkelig finansiering sammenlignet med deres konkurrenter i USA og Kina. Uden adgang til den nødvendige kapital kæmper de med at udvikle produkter, tiltrække talent og overleve modgang. Europas venturekapitalmarked er ganske vist vokset hurtigt, og kløften bliver mindre. Men som Den Europæiske Investeringsbank bemærker, er det stadig ikke nok. Venturekapitalinvesteringerne i USA er fortsat “seks til otte gange højere” end i EU​.

Denne ubalance rammer især startups i sektorer som high-tech og bioteknologi, som kræver store investeringer i forskning og udvikling. Mange lovende europæiske biotekvirksomheder ender derfor med enten at flytte til USA eller blive opkøbt af amerikanske virksomheder for at få adgang til de større Series A- og B-runder.

Reguleringsbarrierer

Bureaukratiske forhindringer og komplekse regler nævnes ofte som en hovedårsag til, at startups fejler i Europa. En meddelelse fra Europa-Kommissionen i 2013 udtrykte det klart: der er “en alvorlig social stigmatisering forbundet med konkurs” i Europa. I modsætning hertil anses fiasko i USA som en del af læringsprocessen. Denne kulturelle forskel forstærkes af de juridiske rammer: I Europa kan konkursprocedurer og administrativt besvær holde iværksættere fast i årelange sagsforløb. I USA tillader konkursloven en relativt hurtig “reset” for dem, der fejler. Resultatet er, at europæiske iværksættere ofte har svært ved at få en ny chance – eller ny finansiering – efter et første nederlag. Mange giver derfor helt op på iværksættervejen.

At starte og drive en virksomhed i Europa

At starte og drive virksomhed i Europa indebærer også mere administrativt besvær. Kontinentets regulatoriske landskab er fragmenteret og ofte tungt. Næsten 47 % af europæiske iværksættere siger, at overdreven bureaukrati er den største udfordring for Europas startup-økosystem​. Det gælder fx tidskrævende virksomhedsetablering, krav om tilladelser, overholdelse af arbejdsmarkedslove og håndtering af skatteforhold i hvert enkelt land.

Her skiller Danmark sig dog positivt ud med en forretningsvenlig administration. Danmark rangerer konsekvent blandt topplaceringerne på Verdensbankens indeks for erhvervsvenlighed. Men selv danske iværksættere støder hurtigt på udfordringer, når de forsøger at ekspandere uden for landets grænser. En dansk sundhedsteknologisk startup skal fx navigere i forskellige sundhedsregler i Tyskland, Frankrig osv., hvilket både forlænger ekspansionen og øger compliance-omkostningerne.

Skattepolitik og arbejdsmarked

Skattepolitikken er en anden faktor. Europæiske lande har generelt højere skatter på virksomheder og medarbejdere end USA. Danmark har fx en selskabsskat på 22 % samt høje sociale bidrag. De højeste marginalskatter for personer ligger på over 50 %. Disse skatter finansierer en stærk velfærdsstat, hvilket har værdi for samfundet, men det presser startups’ likviditet. Det bliver dyrt at ansætte og fastholde talent. I USA blev den føderale selskabsskat i 2018 sænket til 21 % (fra 35 %), hvilket gav virksomhederne flere midler efter skat til geninvestering.

Selv om mange EU-lande har selskabsskatter, der ligger på niveau med USA (typisk 20–25 %), er den samlede skattebyrde (inkl. moms, lønafgifter mv.) tungere i Europa. Det kan afskrække iværksætteri. En startup i Danmark skal typisk tilbyde en højere bruttoløn for at sikre, at medarbejdernes nettoløn er konkurrencedygtig – og det er svært for en virksomhed med stram likviditet.

Arbejdsmarked og fleksibilitet

Desuden er arbejdsmarkedslovgivningen i Europa relativt stram. Medarbejdere har stærke rettigheder, og arbejdsgivere er ofte bundet af krav til opsigelsesvarsler og obligatoriske ydelser. Stærke fagforeninger og faste omkostninger gør det sværere for europæiske startups at tilpasse sig hurtigt under udfordrende markedsforhold.

Eksempelvis skal en lille tysk eller dansk produktionsvirksomhed leve op til omfattende arbejdsmiljøregler og har begrænset mulighed for at justere arbejdsstyrken i nedgangstider. Til sammenligning har en amerikansk producent i en let reguleret stat større frihed til at skalere op og ned. I Kina har arbejds- og miljøregler traditionelt været mere lempelige, hvilket har gjort det muligt for produktions-SMV’er at vokse hurtigt med lave omkostninger. Dog er disse regler blevet strammet i de senere år.

Kinas dobbelte virkelighed

I Kina er regulatoriske forhold en dobbeltvirkelighed. På den ene side har staten ofte beskyttet hjemlige startups mod udenlandsk konkurrence (eksempelvis ved at blokere globale tech-giganter). Det har givet lokale virksomheder som Alibaba, Tencent og ByteDance mulighed for at vokse. På den anden side har kinesiske iværksættere stået over for pludselige politiske ændringer. I begyndelsen af 2020’erne så vi nedlukninger af sektorer som fintech og online uddannelse – hele forretningsmodeller blev forbudt fra den ene dag til den anden.

Anekdotisk rapporterer små kinesiske virksomheder om stigende bureaukrati. En debat på Reddit nævnte fx, hvordan skærpede regler i 2019 pressede små gadehandlende ud. USA har et mere stabilt og markedsstyret regulatorisk klima. Dog kan branchespecifikke regler stadig skabe forhindringer – f.eks. godkendelseskrav fra FDA i sundhedssektoren eller SEC-regulering i fintech. Ikke desto mindre er det generelle indtryk, at Europa har mest “rødt tape”, hvilket bidrager til langsommere beslutningsgange og afskrækker potentielle iværksættere.

Sammenfatning: Regler som stopklods

Sammenfattende: Mange europæiske startups kvæles af det regulatoriske pres – langsom tilladelsesproces, komplekse compliance-krav og lav fleksibilitet. Danmark afhjælper noget af dette med sin effektive forvaltning, og det er lettere at starte en virksomhed i København end i Rom eller Paris. Men selv danske SMV’er skal overholde EU-regler som GDPRog tekniske produktstandarder, som kan trække store omkostninger med sig.

USA’s mere lempelige regler og Kinas oprindelige, statsstyrede men fleksible tilgang har givet hurtigere vækstmuligheder for startups. Europa forsøger at lette byrderne – bl.a. gennem en digital indre marked, startup-visum og forenkling af godkendelser – men i perioden 2015–2025 er bureaukrati og juridiske barrierer stadig blandt de største grunde til, at europæiske startups fejler tidligt.

Markedsdynamik og konkurrence

Fremhævelse af forskelle i antallet af unicorn-startups (virksomheder med værdi over 1 mia. USD) på tværs af regioner.

Størrelsen og strukturen af det marked, startups opererer i, kan være afgørende for deres overlevelse og vækst. Startups i USA og Kina har adgang til enorme, homogene hjemmemarkeder. Europa, selv med sin store økonomiske volumen, er i praksis stærkt fragmenteret mellem lande. EU har 440 millioner forbrugere og omkring 23 millioner virksomheder, hvilket udgør cirka 17 % af verdens BNP​. Det ser imponerende ud på papiret. Men i praksis må en europæisk startup ofte ekspandere ét land ad gangen, tilpasse sig forskellige sprog og forbrugsmønstre – og det bremser skaleringstempoet.

Et startup i USA kan straks betjene hele det kontinentale marked og har adgang til investorer fra 50 stater. I kontrast hertil kæmper en dansk startup ofte med at rejse kapital uden for Skandinavien og når måske først ud over landets grænser langt senere.

Forskelle på tværs af brancher

Tech-branchen
Amerikanske startups nyder godt af verdens største og mest sammenhængende teknologimarked – med en kultur præget af tidlig adoption. Amerikanske forbrugere er ofte hurtige til at afprøve nye apps og teknologier, hvilket giver tech-startups mulighed for hurtigt at opnå millioner af brugere. Kinas teknologimarked er ligeledes massivt og har vist sig ekstremt modtageligt over for nye digitale tjenester som e-handel og mobilbetalinger. Resultatet: flere nye unicorns hvert år.

Desuden blev kinesiske tech-startups beskyttet mod konkurrence fra amerikanske tech-giganter (som Google, Facebook og Amazon var forhindret i at operere der), hvilket gjorde det muligt for lokale aktører som Alibaba, Tencent og ByteDance at dominere. Europas startups havde ingen sådan beskyttelse – amerikanske giganter er for længst etableret i Europa. Derfor må en europæisk startup inden for f.eks. forbrugerapps konkurrere direkte med veletablerede globale spillere fra dag ét.

Fremstilling og hardware
I produktionssektoren har Kinas konkurrencefordel – lave omkostninger, stor skala og integrerede forsyningskæder – gjort det næsten umuligt for mange vestlige SMV’er at konkurrere på pris og volumen. En lille dansk eller amerikansk produktionsvirksomhed har typisk ikke mulighed for at opnå samme enhedsomkostninger som kinesiske producenter.

Over de sidste ti år har mange europæiske industrivirksomheder derfor enten flyttet produktion til udlandet, skiftet til nichemarkedet med høj kvalitet eller helt bukket under. Kina har ikke kun hjemmemarkedet til at understøtte dette – landet er blevet kendt som “verdens fabrik” og tilbyder også eksportmuligheder. Amerikanske produktionsstartups kan i det mindste drage fordel af teknologi som automatisering og 3D-printing til at finde nicher, hvor de kan være konkurrencedygtige.

I Europa er de faste omkostninger højere, og hjemmemarkedet mindre (Danmark har fx kun ca. 5,8 mio. indbyggere), hvilket gør det svært at opnå skala. Undtagelser findes, særligt inden for specialiserede områder som vindenergi og grøn teknologi, hvor Danmark faktisk er verdensførende. Men mange europæiske industristartups kæmper – og det bidrager til højere fejlrater.

Bioteknologi og sundhed
Europa er stærk på videnskabelig forskning, men knap så god til at kommercialisere den. En rapport fra McKinsey fremhævede, at “Europa er en forskningskraft” og producerer omkring dobbelt så mange videnskabelige artikler som USA og tre gange så mange som Kina – men omsætningen til virksomheder halter. Kun 25 % af nye biotekselskaber kommer fra Europa.

I praksis betyder det, at en biotek-startup fra et europæisk universitet ofte ikke har adgang til den samme risikovillige kapital eller de samme partnerskaber som tilsvarende virksomheder i Boston eller San Francisco. Det amerikanske sundhedsmarked er enormt og tillader relativt høje priser på lægemidler og udstyr, hvilket tiltrækker investorer og gør det lettere at tjene penge på innovation.

Kina investerede massivt i biotek fra 2015–2025 som led i sin strategi om selvforsyning i lægemidler. Kinesiske biotek-startups nød godt af både et stort patientgrundlag til kliniske forsøg og massiv statslig støtte. Europæiske sundheds-startups møder derimod et regulatorisk virvar (EMA-godkendelse + nationale sundhedssystemer), prisloft i offentlige indkøb og langsommere markedsoptagelse. Mange lovende virksomheder flytter derfor til USA eller indgår partnerskaber for at få adgang til kapital og markeder. I Danmark findes store etablerede spillere som Novo Nordisk, men yngre biotek-startups har stadig svært ved at skalere udenfor Europa.

Detailhandel
Forbrugeradfærd og konkurrence varierer også i detailhandlen. I Kina tog e-handel og mobilbetalinger hurtigt fart – i 2020 brugte over 85 % af internetbrugerne mobilbetalingsapps, hvilket skabte et ekstremt gunstigt klima for online detail-startups. Firmaer som Pinduoduo (stiftet 2015) voksede eksplosivt ved at nå hundreder af millioner af forbrugere i ét samlet hjemmemarked.

Amerikanske detail-startups nyder godt af et samlet marked med 330 millioner forbrugere og høj købekraft – dog med konkurrence fra giganter som Amazon og Walmart. Europa er igen fragmenteret. Forbrugerne i Italien og Sverige har vidt forskellige præferencer, og sprog, lokalisering og skatteforhold varierer. En dansk e-handelsstartup kan dominere hjemme, men rammer ofte en mur ved international ekspansion pga. lokal konkurrence og aktører som Amazon.

Desuden har europæiske forbrugere traditionelt været mere forsigtige med at prøve nye digitale tjenester – om end dette er ved at ændre sig blandt yngre generationer. COVID-19-pandemien i 2020 skubbede flere europæere online og hjalp visse detail-startups, men styrkede samtidig konkurrence fra globale aktører. I 2025 rapporterede mange europæiske detail-startups, at de fejlede, fordi de ikke kunne opnå skala og blev udkonkurreret af større spillere.

Sammenfatning: Markedsbetingelser favoriserer USA og Kina

  • Skala: USA og Kina tilbyder et kæmpe sammenhængende hjemmemarked. Europas startups må lappe sig vej fra marked til marked for at nå samme størrelse.
  • Konkurrence: Europæiske startups møder global konkurrence fra dag ét. Amerikanske og kinesiske startups får ofte mulighed for at vokse stort inden konkurrencen fra udlandet for alvor trænger sig på.
  • Forbrugerbase: Kinas hurtige teknologiadoption og USA’s høje købekraft skaber ideelle vækstbetingelser. Europas mangfoldighed og træghed giver langsommere vækstkurver.

Derfor fejler europæiske – og herunder danske – startups ofte ikke, fordi de er mindre innovative, men fordi markedsbetingelserne gør det betydeligt sværere at skalere. Mange forbliver små eller må sælge tidligt uden at opnå den kritiske masse, som er nødvendig for langtidsoverlevelse i fx tech, biotek og detail.


Global Entrepreneurship Monitor – kulturelle indikatorer

Nedenstående tabel opsummerer forskelle i holdninger og adfærd (baseret på GEM-data for midt-2010’erne og 2023):

Danmark og mange europæiske lande har markant lavere iværksætterdeltagelse end USA og Kina. I 2014 var kun 5,6 % af den voksne befolkning i Danmark engageret i tidlig iværksætteri – mod 13,8 % i USA og 15,5 % i Kina. Det tyder på, at færre i Europa tager springet. En årsag er kulturel: europæere har ofte større frygt for fiasko. I 2023 rapporterede næsten 55 % af voksne i Storbritannien (og tilsvarende i Canada), at de ikke ville starte virksomhed pga. frygt for fiasko. I USA var tallet 45 %. Kina havde overraskende det højeste niveau: 64,5 % – sandsynligvis pga. sociale forventninger og risikoen for at “tabe ansigt.”

På trods af dette har Kina stadig høj iværksætteraktivitet – drevet af ambition og nødvendighed.

Danmark: Komfort vs. ambition

Danmark fremhæves ofte som et land med høj livskvalitet og jobsikkerhed. Det kan gøre det mindre attraktivt at tage springet ud i det usikre iværksætterliv. Samfundet tilbyder et stærkt sikkerhedsnet (gratis uddannelse, sundhed, arbejdsløshedsforsikring), hvilket både kan fremme og hæmme risikovillighed. På den ene side er det trygt at vide, at man ikke ender på gaden, hvis man fejler. På den anden side mindsker livstilfredsheden måske trangen til at forfølge en usikker drøm.

Et indlæg i The Startup Magazine konkluderede skarpt: “Danmark mangler et stort startup-gennembrud.” Landet har brug for en startup, der kan inspirere og sætte Danmark på det globale iværksætterkort. En sådan succes kan tænde gnisten hos den næste generation af iværksættere. I USA inspirerer navne som Steve Jobs og Elon Musk millioner. Kina har haft sine egne forbilleder. Europa har nogle få globale rollemodeller (Spotify fra Sverige, Adyen fra Holland), men ikke nær så mange – og det kan dæmpe troen på iværksætteri som realistisk livsbane.

Uddannelseskultur og karrierevalg

Uddannelsessystemer og karriereforløb spiller også ind. I Europa og Danmark har man traditionelt kanaliseret talent ind i veletablerede professioner – læger, jurister, ingeniører i store firmaer eller offentlige stillinger. I USA – især det seneste årti – har mange topstuderende fra universiteter som Stanford og MIT valgt at gå ind i startups eller selv stifte virksomheder. Det er blevet prestigefyldt at arbejde i en hurtigt voksende startup.

Europa haler ind. Byer som Berlin, Stockholm og Amsterdam har nu pulserende startupmiljøer, hvor unge kandidater synes det er “cool” at arbejde i startups. Men denne holdningsændring tog for alvor fart først i slutningen af 2010’erne.

Innovationskultur og perfektionisme

Innovationskulturen er også forskellig. USA har høj tolerance over for vilde idéer og aggressiv skalering – man “bevæger sig hurtigt og ødelægger ting”, som Facebooks gamle mantra lød. Det kan give en konkurrencefordel i dynamiske sektorer. I Europa er forretningskulturen ofte mere forsigtig og perfektionistisk. Mange europæiske iværksættere ønsker et fejlfrit produkt før lancering – men det kan betyde, at de misser markedsvinduet eller løber tør for penge undervejs.

I fx biotek og sundhed har europæiske forskere verdensklasse idéer, men det er ofte svært at konvertere dem til virksomheder. Dels pga. kulturen, dels pga. systemiske barrierer (manglende incitamenter og svagere samarbejde mellem akademia og erhverv). I USA er der større integration mellem universiteter og erhvervsliv, hvilket fremmer kommercialisering.

Samfundets holdning til iværksættere

Traditionelt har europæere haft lavere respekt for iværksættere end amerikanere. Men i 2025 ses tegn på ændring. En ny generation af europæiske iværksættere er på vej, opmuntret af større investeringer og enkelte succeser. Som én europæisk stifter sagde: “De skarpeste hjerner vælger ikke længere store firmaer – de bliver selv iværksættere.” Skandinavien – inkl. Danmark – har oplevet en ny startup-bølge inden for fintech, gaming og grøn teknologi. Kulturen er i bevægelse, men der er stadig lang vej til at overvinde generationsgamle barrierer som frygt og jantelov.

Kulturel påvirkning er ikke bare én faktor – den gennemsyrer hele startup-økosystemet. Frygten for fiasko kan forhindre folk i overhovedet at starte. Perfektionisme og forsigtighed kan bremse vækst. Resultatet: færre startups, lavere skalering, højere dødelighed.

Økonomiske forhold

Det bredere økonomiske klima – herunder væksttendenser, stabilitet, inflation og konjunkturforhold – har direkte betydning for startups’ muligheder for overlevelse. I perioden 2015 til 2025 har USA og Kina generelt haft højere vækst end Europa, hvilket har skabt mere gunstige rammer for nye virksomheder.

BNP-vækst

Kinas økonomi voksede hurtigt (om end aftagende) gennem årtiet. Mellem 2015 og 2019 havde Kina en årlig BNP-vækst på ca. 6–7 %, hvilket langt oversteg EU’s ~2 % og USA’s ~2,5 % i samme periode. Den høje vækst i Kina betød stigende indenlandsk efterspørgsel og skabte nye nichemarkeder, som startups kunne udfylde. Man kan sige, at den stigende økonomiske tidevand løftede mange små både.

Europa oplevede derimod mere stagnerende vækst og et mættet marked med hårdere konkurrence om kundernes penge. Den danske økonomi voksede i samme periode med beskedne 2–3 % årligt, nogenlunde i tråd med EU-gennemsnittet. Men Europa blev også ramt af en række chok: efterdønningerne fra eurokrisen i midten af 2010’erne, usikkerheden omkring Brexit efter 2016 og ikke mindst COVID-19-pandemien i 2020.

USA havde frem til pandemien et robust opsving. I 2019 havde landet rekordlav arbejdsløshed og stærke aktiemarkeder – hvilket skabte et gunstigt klima for nye virksomheder og forbrugere med købekraft.

Produktivitetsvækst

Et centralt mål for økonomisk vitalitet er produktivitetsvækst – som driver langsigtet velstand. Her haltede Europa bagud. Siden 2015 har EU haft en gennemsnitlig produktivitetsvækst på ca. 0,7 % årligt – under halvdelen af USA’s og kun en niendedel af Kinas eksplosive fremskridt. Lavere produktivitet og lavere økonomisk dynamik gør det vanskeligere for nye virksomheder at vinde fodfæste og udkonkurrere etablerede spillere.

USA og Kina skabte flere nye muligheder i takt med, at deres økonomier udviklede sig. Europa kæmpede med strukturelle problemer som aldrende befolkning, lav mobilitet og konservative industrier. I en rapport fra 2023 advarede tidligere ECB-chef Mario Draghi om, at Europa er nødt til at forny sin økonomiske model og investere mere i innovation – ellers risikerer kontinentet at blive klemt mellem USA og Kina.

Inflation og stabilitet

I størstedelen af perioden 2015–2019 var inflationen lav globalt, hvilket var positivt for startups, fordi det gav forudsigelige omkostninger. I 2020–2021 ramte COVID-pandemien, og i 2022 kom en inflationsbølge.

Alle regioner blev ramt:

  • I Europa steg energipriserne markant.
  • USA oplevede den højeste inflation i 40 år.
  • Kina blev ramt af forstyrrelser i forsyningskæder.

Startups – som ofte arbejder med stramme marginer – blev hårdt ramt af stigende inputomkostninger. Ironisk nok medførte USA’s store stimuluspakker i 2020–2021 en venturekapital-bølge: amerikanske tech-startups rejste rekordstore beløb i 2021 under det økonomiske opsving. Europa oplevede også en kapitalbølge samme år, men blev derefter mere forsigtig. Krigen i Ukraine i 2022 forværrede energikrisen i Europa og lagde en dæmper på investorernes risikovillighed.

Kina begyndte at miste økonomisk fart i begyndelsen af 2020’erne. Væksten aftog, og problemer i ejendomssektoren dukkede op. Det førte til strammere kreditvilkår for private virksomheder.

Forretningsklima og adgang til finansiering

Ud over makrotal spiller andre faktorer en rolle for iværksætteri: fx lethed ved at starte virksomhed, infrastruktur, korruptionsniveau og sundheden i det finansielle system.

Danmark og de øvrige nordiske lande klarer sig godt her: lav korruption, god infrastruktur og effektive myndigheder. Europa generelt har et højt uddannelsesniveau og moderne infrastruktur, hvilket burde understøtte iværksætteri. Alligevel anses det amerikanske klima ofte som mere gunstigt:

  • Store kapitalmarkeder (NYSE, Nasdaq) gør det lettere at få exits.
  • En kultur, hvor store virksomheder opkøber eller samarbejder med startups.
  • Et skattesystem, som belønner investeringer (fx aktieoptioner).

Kinas erhvervsklima er særegent. Staten er stærkt involveret. Hvis man arbejder i en strategisk branche som elbiler eller AI, får man stor støtte: tilskud, kontrakter og adgang til kapital. Men man risikerer også politiske indgreb. Trods det har Kina investeret massivt i infrastruktur – fx højhastighedstog og smarte byer – og avanceret betydeligt i globale erhvervsindeks. I 2020 lå Kina som nr. 31 i Verdensbankens “Ease of Doing Business”, en markant forbedring i forhold til 1990’erne.

SMV-finansiering uden for venturekapital

I Europa har banker traditionelt spillet en stor rolle i finansieringen af SMV’er. Men efter finanskrisen i 2008 blev bankernes udlånspolitik strammet. En rapport fra Den Europæiske Investeringsbank viste, at europæiske scale-ups i deres første 10 år rejser ca. 50 % mindre kapital end deres amerikanske modparter – bl.a. fordi Europas kapitalmarkeder er smallere.

USA har et langt mere udviklet økosystem med private equity, venture debt og børsnoteringer. Kina har traditionelt favoriseret statsejede virksomheder, men i boomårene blev store beløb kanaliseret til startups gennem offentlige banker og fonde.

Danske SMV’er nyder godt af et stabilt banksystem og initiativer som statsgaranterede lån. Men markedets lille størrelse begrænser kapitalens omfang.

Sammenfatning: Et mindre gunstigt europæisk klima

Overordnet set har Europas makroøkonomiske rammer været mindre gunstige for eksplosiv startup-vækst i perioden. Lav vækst, lav produktivitet og konservative finansielle strukturer gør det sværere for startups at vokse. Mange europæiske SMV’er angiver “manglende efterspørgsel” som årsag til fiasko. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne ikke ønsker innovation – men markedet vokser ikke hurtigt nok, og er for fragmenteret til at rumme mange nye aktører.

I modsætning hertil tilbød USA og Kina hurtigt voksende markeder – hvor selv en lille andel kunne være meget værd. Europas økonomi er stabil og velstående, men netop denne stabilitet kan føre til stagnation. USA’s dynamiske kapitalisme og Kinas statsdrevne vækst producerede flere muligheder for startups i 2015–2025.

Infrastruktur og støtteøkosystem

Det omkringliggende støtteapparat – inkubatorer, acceleratorer, mentornetværk og offentligt-private partnerskaber – har stor indflydelse på startups’ overlevelse. I perioden 2015–2025 har USA (og i nogen grad Kina) haft et mere modent og tæt netværk af støtteordninger, som har givet deres startups en klar fordel i forhold til mange europæiske – herunder danske – startups.

Inkubatorer og acceleratorprogrammer

Det seneste årti har ført til en global vækst i antallet af inkubatorer, men USA har længe været i front med programmer som Y Combinator, Techstars og 500 Startups. Disse programmer tilbyder ikke kun startkapital, men også intens rådgivning, netværk og adgang til investorer – alt sammen noget, der kan øge en startups overlevelsesrate markant.

Europa har også udvidet sin inkubatorkapacitet. London, Berlin og Paris er hjemsted for adskillige acceleratorer – nogle private, nogle virksomhedsejede, andre støttet af staten. Men mange europæiske inkubatorer mangler stadig den skala og det alumni-netværk, der kendetegner deres amerikanske modstykker. For eksempel giver det stor signalværdi at have gennemført Y Combinator – det åbner døren til globale investorer. En startup, der kommer fra et mindre nordisk program, får sjældent samme effekt.

Danmark har flere stærke innovationsmiljøer, f.eks. Copenhagen Bio Science Park (COBIS) for life science og DTU Science Park for deep tech. Staten understøtter universitetsinkubatorer og innovationsmiljøer, og flere succeser er udsprunget herfra. Alligevel søger mange danske startups international støtte for at få adgang til større netværk og kapital.

Kina: Makerspaces og statsdrevne inkubatorer

I Kina blev inkubation aktivt fremmet af staten som led i kampagnen “Mass Entrepreneurship and Innovation” i slutningen af 2010’erne. Ifølge rapporter havde Kina i perioden titusindvis af inkubatorer og makerspaces – ofte med subsidier, gratis kontorplads og kontante opstartsbonusser.

Det skabte et startup-boom, men med blandede resultater. Nogle inkubatorer var af lav kvalitet eller blev stående tomme, da bølgen ebbede ud. Men i tech-hubs som Beijing, Shenzhen og Shanghai fandtes seriøse programmer med adgang til erfarne mentorer – ofte kinesere med baggrund i Silicon Valley – og lokale investeringsfonde, også med internationale partnere.

Mentorskab og netværk

Succesfuldt iværksætteri skaber en ripple-effekt, hvor tidligere stiftere geninvesterer og deler erfaring med næste generation. I USA har flere generationer af iværksættere bygget netværk af mentorer og engelinvestorer. I midten af 2020’erne begyndte Europa endelig at se samme effekt.

State of European Tech-rapporten noterede, at stiftere i Europa i stigende grad “betaler tilbage” ved at investere og rådgive i nye startups efter exit. Tech-ansatte bruger erfaringerne fra tidligere scale-ups til at bygge egne virksomheder. Det skaber en spirende, men endnu ujævn mentorstruktur.

I USA – og i stigende grad Kina – findes tætte geografiske klynger (Silicon Valley, Zhongguancun i Beijing, osv.), hvor viden, talent og kapital flyder frit mellem virksomheder. I Europa er talentet mere spredt. En dansk startup, der søger en ekspert i enterprise-software-skalering, vil måske kun kunne finde en håndfuld personer i Danmark med den erfaring. I Bay Area findes hundreder.

Dette menneskelige infrastrukturelement – erfaring, netværk og viden – er ofte det, der afgør om en startup klarer sig eller fejler.

Offentligt-private partnerskaber

Europæiske regeringer – herunder Danmarks – har gjort en stor indsats for at støtte startups med programmer og samarbejder. EU har fx lanceret European Innovation Council (EIC) Fund og acceleratorordninger, som investerer i lovende startups. Danmark har offentligt støttede startup-events, medfinansiering til venturefonde og stærke branchebroer, især i cleantech.

Især i kapitalkrævende brancher som biotech og produktion har denne støtte stor betydning. Danske biotech-startups samarbejder ofte med offentlige hospitaler og får midler til tidlig forskning. Men kritikere peger på, at europæiske støtteordninger kan være for bureaukratiske. Tilskud gives ofte til “sikre” projekter, og offentlige inkubatorer mangler sommetider det sense of urgency, som præger private initiativer.

USA’s model: Privatdrevet, men effektiv

USA’s støtteøkosystem er mere markedsdrevet – men alligevel stærkt. Eliteuniversiteter som Stanford og MIT har aktive tech transfer offices, der årligt spinner startups ud. Disse får ofte funding fra alumni og VC-netværk. Samtidig kører store virksomheder egne acceleratorprogrammer (f.eks. pharmafirmaer med healthtech-inkubatorer), som kan give unge firmaer validering og ressourcer.

Europa forsøger at følge trop. Flere store virksomheder (Bosch, Siemens, Novo Nordisk) har oprettet venture-arme og innovationsprogrammer. Men mange europæiske startups melder stadig om vanskeligheder med at etablere samarbejde med store selskaber, som ofte har konservativ kultur og langsom beslutningsproces. Det kan gøre det svært for B2B-startups at lande deres første store kunde.

Kina: Staten som kunde og partner

I Kina er grænserne mellem offentligt og privat mere flydende. Staten fungerer ofte selv som kunde eller partner – især i strategiske sektorer som smart cities, overvågning eller sundheds-it. Hvis en startup lever op til statens prioriteter, kan de hurtigt få pilotprojekter, kontrakter og finansiering.

Samtidig fungerer tech-giganter som Alibaba, Tencent og Baidu som økosystembyggere. De investerer i hundreder af startups og tilbyder dem adgang til platforme (cloud, e-commerce, betaling). En kinesisk detail-startup kan hurtigt nå millioner via Alibaba – noget en europæisk pendant sjældent opnår uden hjælp fra Amazon (som ofte er konkurrent snarere end partner).

USA’s Amazon og Microsoft tilbyder programmer som AWS Credits, men er ikke så dybt integreret som i Kina.

Infrastrukturkvalitet

Generelt er infrastruktur (internet, logistik, transport) god i alle tre regioner. Kina har dog udviklet sin fysiske infrastruktur hurtigere – fx effektive leveringssystemer, der understøtter e-handel. Danmark og Europa har høj standard, så infrastruktur er sjældent en direkte årsag til fiasko.

Dog kan forskelle opstå i specialiserede industrier. Eksempel: Det kan være lettere at lancere et nyt biotek-produkt i USA, hvor der findes én samlet godkendelsesmyndighed (FDA) og mange private klinikker til tests – sammenlignet med EU’s fragmenterede godkendelsesstruktur og langsomme offentlige sundhedssystemer.

Sammenfatning: Økosystemer gør en forskel

På trods af fremskridt i Europa og Danmark har støtteinfrastrukturen stadig halet efter USA og – i mange tilfælde – Kina i 2015–2025. Et tydeligt symptom: 80 % af europæiske scale-up-runder har mindst én udenlandsk (ofte amerikansk) investor, fordi lokale miljøer ikke er stærke nok alene​.

Mange danske startups søger til London eller San Francisco for at få det næste skub. Fraværet af en tæt og koordineret infrastruktur gør det sværere at overleve den berygtede “valley of death” – den kritiske vækstfase. USA og Kina har – på hver deres måde – leveret de nødvendige livliner gennem stærke netværk, investorer og rollemodeller. Europa og Danmark er i gang med at indhente, men i 2015–2025 bidrog støttekløften til, at flere startups ikke klarede sig.

Overlevelses- og succesrater

På trods af alle udfordringer – hvordan ser de faktiske overlevelses- og succesrater for startups ud på tværs af regioner? Interessant nok viser statistikken, at forskellene er nuancerede.

Globalt lyder tommelfingerreglen, at ca. 90 % af startups mislykkes – altså kun omkring 10 % opnår langsigtet succes​. Ifølge analyser fra Global Entrepreneurship Monitor (GEM) og Startup Genome:

  • 30 % af nye virksomheder lukker inden for de første to år.
  • 50 % overlever ikke fem år.
  • Kun ca. én tredjedel eksisterer stadig efter ti år.

Disse tal gælder nogenlunde i Europa, USA og Kina – men årsagerne til fiasko og udfaldet for succesrige startupsvarierer markant.

1-års overlevelse: Starten er ikke problemet

Førsteårsoverlevelsen er faktisk høj i alle regioner:

  • I Europa overlever ca. 81 % af startups det første år​.
  • USA ligger på ca. 80 %.
  • Kinas officielle tal tyder på 85–90 % i første år (baseret på, at ~75 % overlever tre år).

Det viser, at det ikke nødvendigvis er svært at starte op – det er langt sværere at skalere og overleve over tid.

5-års overlevelse: Her begynder forskellene

Fem år efter opstart er tallene mere kritiske:

  • Gennemsnittet i EU er ca. 45 % (for virksomheder startet i 2013 var 45 % stadig aktive i 2018).
  • Sverige var bedst i EU med 60,8 %, mens fx Litauen lå lavt med kun 26 %.
  • Danmarks 5-års overlevelse lå på knap 50 %.
  • USA: ca. 50 %.
  • Kina: estimeres også omkring 50 %, men data er mindre tilgængelige.

Her begynder det altså at ligne et “møntkast” – halvdelen overlever, halvdelen gør ikke.

10-års overlevelse og breakout-succeser

Langt færre startups overlever 10 år:

  • I USA er det ca. 35 %.
  • I Europa sandsynligvis lidt lavere, men præcise tal er sjældne.
  • I Kina er udviklingen ofte mere ekstrem: mange startups vokser hurtigt – eller dør hurtigt. Der er færre “midt-imellem”.

Men den vigtigste forskel handler ikke om overlevelse, men skalering. USA og Kina har langt flere virksomheder, der bliver store vindere.

Unicorns og exits

  • USA er verdens absolutte leder i unicorns (startups med værdi over 1 mia. USD). I 2023 havde USA over 1.500 unicorns.
  • Kina havde omkring 350.
  • Europa havde blot 100–200, afhængigt af definition.

Det betyder, at selvom europæiske startups måske overlever, skalér de sjældent op til international dominans. De forbliver ofte små eller mellemstore virksomheder (SMV’er). Det er i sig selv fint, men fra et økosystemperspektiv betyder færre “breakouts”, at der er færre forbilleder og mindre reinvestering i næste generation.

Exit-strategier og kapitaltilbageførsel

I USA er det almindeligt, at succesrige startups:

  • går på børsen (IPO),
  • eller bliver opkøbt til høj værdi.

Det skaber store afkast til investorer og et sundt innovationskredsløb.

I Europa sker der færre tech-børsnoteringer. Mange startups bliver opkøbt af udenlandske (ofte amerikanske) virksomheder – hvilket ofte stopper deres vækst som europæiske virksomheder.

I Kina blev mange startups børsnoteret i Hongkong eller USA, indtil reguleringerne i 2021 lagde en dæmper på det. Drømmen i Kina var ofte at dominere hjemmemarkedet og gå på børsen, hvilket inspirerede mange til at forsøge – selv hvis de fleste fejlede.

Hvorfor fejler startups? Regionale mønstre

Fælles globale årsager (CB Insights og Startup Genome):

  • Manglende produkt-marked fit.
  • Kapitalmangel.
  • Uerfarne teams.
  • For stærk konkurrence.

Men mønstre varierer:

  • Europa: Kapitalmangel og svært ved at nå skala.
  • USA: Hyppigere konkurrence- og skalaproblemer – fordi kapital er lettere tilgængelig.
  • Kina: Risiko for politisk nedlukning eller at blive kopieret af en stor spiller.

Hvad skaber succes?

USA:

  • Kapitaltilgængelighed.
  • Stor hjemmebase.
  • Kultur for risikovillighed og hurtig iteration.
  • Dygtig talenttiltrækning (fx gennem aktieoptioner).

Kina:

  • Hypervækst og enorm brugerbase.
  • Støtte fra staten og tech-giganter.
  • Strategisk timing og netværk.

Europa/Danmark:

  • Succesfulde cases bygger ofte på nichepositioner og global tankegang fra starten.
  • Fx: Spotify fra Sverige gik globalt hurtigt.
  • Tradeshift (dansk fintech) flyttede til Silicon Valley – og blev unicorn.
  • Mange europæiske succeser bygger på høj teknisk kvalitet, godt design eller stærk forskning.

Tegn på bedring

I 2024 rapporterede PwC, at fejlprocenten blandt britiske startups var på det laveste niveau i et årti. Flere europæiske startups lærer af fortiden og skaber bæredygtige forretningsmodeller – selv hvis de ikke bliver unicorns.

Danmark har set en vækst i startups inden for fintech, grøn energi og biotek. Det tyder på en modning af miljøet.

Opsummering

Overlevelsesstatistikker er nogenlunde ens på tværs af regioner – omkring halvdelen klarer fem år. Men chancen for at blive en international succes er markant højere i USA og Kina.

Mange europæiske startups fejler ikke, fordi idéen er dårlig – men fordi kapitalen, markedet og kulturen ikke støtter dem nok. USA og Kina har haft medvind: store markeder, investeringsvillighed og stærke netværk. Europa er på vej – men stadig bagud i 2025.

Konklusion

Mellem 2015 og 2025 har betingelserne for startups og små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Europa – og specifikt i Danmark – været betydeligt mindre gunstige end i USA og Kina. Europæiske iværksættere har måttet navigere i fragmenterede markeder, strengere regulering, mere sparsom kapital og ofte en mere forsigtig kultur. Alt dette bidrager til højere barrierer og større risiko for fiasko blandt nystartede virksomheder.

Danmark illustrerer dette paradoks: landet har en stabil økonomi og en støttende stat, men danske startups kæmper stadig med at skalere ud over hjemmemarkedet og tiltrække betydelige investeringer. Det kan føre til tidlige nedlukninger eller opkøb – ofte før virksomhederne har opnået deres fulde potentiale.

I modsætning hertil nyder amerikanske og kinesiske startups godt af:

  • store, sammenhængende hjemmemarkeder,
  • aggressive finansieringsmiljøer,
  • og kulturer, der hylder entreprenørskab og risikovillighed.

Disse faktorer gør det langt lettere for startups dér at vokse hurtigt og blive markedsledere.

Det er sjældent én enkelt årsag til fiasko

En startup fejler sjældent på grund af én faktor alene. Det er typisk et samspil:

  • En europæisk biotek-startup løber måske tør for penge (kapitalmangel),
  • før produktet finder markedet (markedsskalering),
  • og stifterne opgiver (på grund af frygt for fiasko eller stigmatisering).

Samtidig kan en amerikansk pendant:

  • finde en ny investor i sidste øjeblik,
  • foretage et pivot uden at miste ansigt,
  • og blive opkøbt af en stor virksomhed – og dermed "lykkes" i investorernes øjne.

Tallene fortæller historien

Ca. halvdelen af startups overlever ikke mere end fem år – det gælder globalt. Men andelen, der vokser sig store og succesrige, er langt højere i USA og Kina.

Europa har gjort fremskridt:

  • Venturefinansiering har slået rekorder i de senere år,
  • og der er sat gang i en række politiske reformer.

Men i 2025 er der stadig et markant gab mellem det, Europa bidrager med i global innovation, og det, kontinentet får ud af det i form af skalerede virksomheder.

Som Agathe Demarais skrev i Foreign Policy:

“Europa er nødt til at genopfinde sin model for finansiering af innovation, hvis det vil undgå at blive klemt ud mellem USA og Kina.”

Håb for fremtiden – og Danmark

Der er dog også positive tegn:

  • Antallet af europæiske startups er fire-doblet siden 2015.
  • Succes avler succes: flere stiftere og ansatte i scale-ups starter deres egne virksomheder.
  • Danmark ser fremvæksten af startups inden for fintech, grøn energi og biotek – sektorer, der kan sætte landet på det internationale iværksætterkort.

Vejen frem: Fra overlevelse til vækst

For at mindske fejlraterne og skabe mere vækst, arbejder Europa og Danmark aktivt med at lukke de eksisterende huller:

  1. Mere venturekapital – ofte med statslig medfinansiering.
  2. Mindre bureaukrati – især med fokus på én digitalt integreret EU-startupzone.
  3. Mere risikovillighed – ved at hylde rollemodeller og afstigmatisere fiasko.
  4. Stærkere netværk – fx mentorprogrammer, acceleratorer og investorkoalitioner på tværs af lande.

Disse tiltag skal bringe Europa op på niveau med USA's dynamiske kapitalisme og Kinas statsdrevne innovation.

Afsluttende refleksion

Årene 2015–2025 har gjort det klart, hvor udfordringerne ligger. Men de har også vist veje frem. Hvis erfaringerne omsættes til handling, kan det næste årti bringe flere europæiske – og danske – startups, der ikke bare overlever, men trives på verdensscenen. Det vil være nøglen til at mindske det transatlantiske og transpacifiske iværksættergab.